Discusprolaps (nakke)

Diskusprolaps er en skade i én eller flere af kroppens bruskskiver (diskus). Bruskskiven er bygget op som et løg med en klump gele i midten. Løgringene kan revne og gelenen kan løbe ud, enten helt igennem hele diskus (diskusprolaps) eller ud til de yderste ringe (diskogen smerte). Ved en prolaps kan gelemassen presse på den forbipasserende nerve og give armsmerter.

Oftest ses diskusprolaps i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brystryggen.

Ikke alle diskusprolapser medfører smerte. Faktisk har 40 % af befolkningen over 40 år diskusprolaps i lænden uden at mærke noget til det.

Det typiske forløb, for de patienter der får smerter, strækker sig over 3-6 måneder. Symptomerne kan opstå pludseligt eller tage til over tid.

Ved Diskusprolaps:

Smerterne er oftes værre i armen end i nakken. Smerterne er af voldsom jagende karakter og vil tit forstyrre nattesøvnen. Udover smerte kan man i nogle tilfælde opleve nedsat kraft i armen og/eller have en ændret følesans i huden på armen.

Enkelte stillinger som f.eks. at have armen tæt på kroppen, bøje hovedet væk fra den dårlige arm, løfte armen over hovedet eller sove i siddende stilling kan lindre symptomerne.

Behandlingen af diskusprolaps er smertestillende medicin kombineret med kiropraktik. Især McKenzie øvelser kan være gavnlige.

Kun en lille procentdel af patienterne har brug for en operation.

Diskusprolaps er forholdsvis sjældent hos ældre, hvis symptomerne minder om prolaps, skyldes det ofte slidgigt i rygsøjlen.

Ved diskogen smerte:

Ved diskogen smerte har man store smerter i nakken, men ikke store smerter i armen.

Ved den diskogene smerte er gelémassen ikke løbet helt gennem alle bruskringene, geléen og de yderste ringe i diskus kan ikke "tåle" hinanden og der opstår en voldsom inflammation. Det er denne inflammation som giver den store smerte.

Diskogen smerte reagerer rigtigt godt på McKenzie øvelser.